-->

Valnøddeboller

Ingredienser:
  • 10 g gær
  • 1 spsk. sukker
  • 430 ml lunkent vand
  • 1 tsk. fint salt
  • 400 g hvedemel
  • 150 g fuldkornsspeltmel
  • 125 g Svansø Valnødder

Serveringsforslag: Marmelade 

Tilberedning:

1. Opløs gær og sukker i det lunkne vand – du kan lave bollerne på røremaskine eller røre det sammen med en ske i en skål.

2. Tilsæt salt samt begge meltyper og rør det hele godt sammen i et par minutter.

3. Kom valnødderne i skålen og ælt dem med ind i dejen.

4. Lad dejen hæve 2 timer ved stuetemperatur, inden den sættes på køl.

5. Stil dejen på køl natten over, med film eller et fugtet klæde over skålen.

6. Lad dejen hæve i minimum 8 timer, gerne op til 12 timer.

7. Tænd ovnen på 250 grader, varmluft – gerne 40 minutter før du skal bage, så din ovn bliver godt varmet op. Har du et bagestål, så varm gerne dette med i ovnen.

8. Vend dejen ud på et meldrysset bord og hak i alt 8-10 boller.

9. Før bollerne over på et stykke bagepapir og hen på dit bagestål eller en bageplade.

10. Sæt bollerne ind i ovnen. Skru varmen ned på 230 grader og bag bollerne i ca. 15-18 minutter til de er gyldne og lyder hule når du banker i bunden af dem.

11. Lad dem afkøle på en bagerist.

Valnøddeboller
Antal: 1 portion
Tid: 1 dag og 45 min.
Sværhedsgrad: Middel
Print