Økologiske Overnight Oats

Økologiske Overnight Oats

Har du prøvet overnight oats? Det er en alternativ måde at tilberede havregryn på.

Når grynene har stået og trukket i køleskab natten over, får man en mere cremet smagfuld og kølig servering af havregrød.

Med vores nye mix af økologiske overnight oats, er det nemt at forberede et hurtigt og nærende morgenmåltid med højt indhold af fibre. Produktet kan købes i to forskellige varianter – Blåbær/Banan og Æble/Kanel.

Hvis du ønsker at grøden med på farten, kan man med fordel tilberede den i en beholder, der kan lukkes tæt.

Single service-poserne gør det nemt også for større børn at tilberede til enten morgenmad eller som en eftermiddagssnack. Bland, vent og nyd!

 

Dansk havre fra Dalby Mølle

Vores overnight oats er lavet af økologisk havre fra Dalby Mølle. Dalby mølle ligger i naturskønne omgivelser ved Kolding og har rødder helt tilbage til middelalderen, hvor den fungerede som en kornvandmølle. Siden 1930’erne har Dalby Mølle formalet korn for landmændene og specialiseret sig i at producere havregryn til morgenbordet med dansk havre, der både kan være dyrket økologisk og glutenfri.

 

Skån klimaet ved at spise havregryn

Med den rigtige kost kan du passe på vores planet. Havregryn giver utrolig meget mad i forhold til, hvad det kræver at dyrke. Havre er en god solfanger, og har et meget lavt klimaaftryk pr. kilo vare. Så havre og andre kornprodukter er blandt de fødevarer, der giver os mest mad for klimaaftrykket.

 

Læs mere om produkterne her:
ØKOLOGISKE OVERNIGHT OATS MED ÆBLE/KANEL
ØKOLOGISKE OVERNIGHT OATS MED BLÅBÆR/BANAN

Print