Risotto

Ingredienser:

400g risottoris
4 spsk. Svansø olivenolie
2 hakkede løg
200g rensede halverede champignon
200g bacon i tern
4 dl tør hvidvin
1 glas Svansø oliven/pistacie pesto
8 dl grøntsagsbouillon
50g revet parmesan
250g grønne asparges
100g sukkerærter
1 bdt. persille
Havsalt
Parmesan og persille til pynt

Tilberedning:

Steg risene kort i olivenolie. Tilsæt hakkede løg, bacon og halverede champignon og steg lidt videre. Tilsæt hvidvinen og pestoen, og lad vinen koge godt ind i risene. Grøntsagsbouillon tilsættes løbende i små mængder, således at risene kun lige er dækket af væske. Koges ved middel varme og husk grundig omrøring.
Efter 15-20 minutter - lige før risottoen har opnået den ønskede konsistens - tilsættes revet parmesan, snittede asparges og sukkerærter, samt friskhakket persille, og der smages til med salt.
Portionsanret på varme tallerkener og pynt med høvlet parmesan og persille.

Risotto
Antal: 4
Tid: 40
Sværhedsgrad: Middel
Print