Pestobagt torsk

Ingredienser:

4 personer
100g Svansø Pinjekerner
500g knoldselleri
5 dl creme fraiche
Havsalt
Friskkværnet peber
700g benfri torskefilet
1 glas Svansø grøn pesto
1 spsk. rasp
4 tomater

Tilberedning:

Rist pinjekernerne let på en pande, og lad dem køle lidt af.
Rens selleriknolden, riv den groft og bland den med pinjekerner og creme fraiche. Smag til med havsalt og peber, og stil sellerisalaten på køl.
Skær torskefileten ud i passende stykker, og placer dem i et ovnfast fad. Rør pestoen sammen med raspen, og fordel blandingen oven på torskestykkerne. Drys med lidt ekstra rasp. Placer tomaterne i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen sammen med torsken i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Servér torsk og tomater med den kolde sellerisalat.

 

Pestobagt torsk
Antal: 4
Tid: 40
Sværhedsgrad: Middel
Print