Kyllingespyd

Ingredienser:

500g kylling inderfilet
1 glas Svansø valnød/peber pesto
12-16 træspyd
2 dl creme fraiche
300g nudler
1 spsk. Svansø sesamfrø
Svansø olivenolie
3 snittede forårsløg
1 spsk. sojasauce
Saften fra en halv lime
Havsalt
Friskkværnet peber
Brøndkarse til pynt

Tilberedning:

Marinér inderfileterne i halvdelen af pestoen i 30 minutter. Sæt dem efterfølgende på træspyd og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Rør creme fraiche sammen med den anden halvdel af pestoen, og sæt den på køl, til den skal serveres.
Kog nudlerne som anvist på pakken.
Rist sesamfrøene på en varm pande med lidt olivenolie, indtil de får farve. Tilsæt forårsløgene og steg videre i 1-2 minutter. Tilsæt de kogte nudler og sojaen. Vend det hele rundt på panden, mens der steges videre i 2-3 minutter. Tilsæt til sidst limesaften, og smag til med salt og peber.
Pynt retten med brøndkarse og server sammen med pesto creme fraichen.
 

Kyllingespyd
Antal: 4
Tid: 45
Sværhedsgrad: Middel
Print