Asiatisk wok

Ingredienser:

100 g slikærter
1 rød peberfrugt
125 g minimajs
1 rødløg
2 fed knust hvidløg
250 g fuldkornsnudler
Svansø jordnøddeolie
400 g svinekød i strimler
Havsalt
Friskkværnet peber
6 spsk. sojasauce

Tilberedning:

Rens grøntsagerne, og skær dem i passende stykker.
Kog nudlerne i en gryde med vand og 1 spsk. jordnøddeolie i kun 1½ minut. Tag nudlerne op og lad dem dryppe af i en sigte.
Hæld 1 spsk. jordnøddeolie i en wok (eller gryde) og varm den kraftigt op.
Krydr kødet med salt og peber, og svits det i olien i ca. 2 minutter.
Tag kødet op, hæld 1 ny spsk. olie på panden, og svits slikærter, peberfrugt, minimajs, rødløg og hvidløg i 2 minutter.
Tilsæt de friskkogte nudler, kødet, sojasauce og svits 2 minutter mere. Smag evt. til med salt og peber.
Server på varme tallerkener og pynt evt. med frisk koriander.
 

Asiatisk wok
Antal: 4
Sværhedsgrad: Nem
Print